Altid inklusive 5 års tryghed og kan forlænges helt op til 18 år.
Når du køber en varmeløsning fra Klimadan, får du 3 års produktgaranti og derefter 2 års tryghedsforsikring.
Klimadan har indgået et samarbejde med Tryg, så når du køber en varmeløsning fra Klimadan, får du automatisk en udvidet garantiforsikring med.
Klimadan står for oprettelsen af forsikringen, og Klimadan betaler forsikringspræmien i henhold til forsikringsaftalen. Du skal som kunde blot give Klimadan besked om at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis en skade skulle opstå.
Opstår der en skade, skal du så vidt muligt forsøge at begrænse skaden og hurtigst muligt kontakte Klimadan. For at være berettiget til forsikringsdækning, skal varmeløsningen vedligeholdes i overensstemmelse med Klimadans krav til service og vedligeholdelse.
Dette kræver en gyldig serviceaftale for det pågældende produkt. Hvis disse krav ikke opfyldes, kan erstatningen blive reduceret eller helt bortfalde.
Som kunde kan du nemt forlænge din forsikringsaftale løbende. Det kan ske frivilligt og for minimum 12 måneder ad gangen. For jordvarme pumper kan du forlænge op til 18 år i alt, og for luft-til-vand-varmepumper kan du forlænge op til 16 år i alt.