Book et besøg
Klimadan bil, holder foran Klimadans hovedbygning i Ikast.

Hjem  /  Om Klimadan  /  Historie

Historie

Få et indblik i, hvordan vores mere end 40 års historie har set ud.

Klimadan og KH nordtherm

Oliekrisen skubbede for alvor i gang i udviklingen indenfor varmepumper og jordvarmeanlæg, og det var i år 1980, at KH Nordtherm blev stiftet. Varmepumper var som energiløsning i Danmark ny som opvarmningskilde, og det gav mulighed for at udnytte overskudsvarmen i landbrugets dyrestalde. Teknologien gik sin sejrsgang under sloganet ”lad dyrene opvarme stuehuset”, og det satte for alvor gang i forretningen. Gennem 80’erne og 90’erne vandt KH Nordtherm stor respekt for deres teknologi og udvikling af varmepumpesystemer, som primært blev brugt i landbruget. Senere startede salget af varmepumper op til private og erhverv generelt.

I perioden 2007 til 2010 var KH Nordtherm en del af Danfoss gruppen, og fungerede under navnene Klimadan og KH Nordtherm, og fra 2013 alene under navnet Klimadan. Klimadan er i dag privat ejet.

Siden år 2005 har der været afsætning til både private og erhverv.

Klimadan er aktive i hele Danmark samt udfører også løsninger på forskellige eksportmarkeder.

40 års jubilæum i 2020

I 2020 var der jubilæumsår hos Klimadan. Det var med glæde og stolthed, at vi kunne fejre, at vi har været en niche virksomhed indenfor bæredygtig energi igennem 40 år.

Klimadan er med hele vejen fra produktionen af varmepumper, til rådgivning, dimensionering, installation samt service og support. Det er grøn tryghed til private, erhverv og landbruget.

Egenproduktion af varmepumper

Klimadans ingeniører og designere har igennem årtier udviklet Klimadans egne varmepumper, kaldet Klimadan Nordic. Nordic-varmepumperne bliver produceret og samlet af kompetente medarbejdere, på Klimadans produktionsanlæg i Ikast. Nordic-varmepumperne bliver konstant forbedret og opdateret, således de altid præsenteres som en værdig konkurrent blandt de bedste varmepumper på markedet.

Klimadan medarbejder på vej ind i bil.

Klimadan har landsdækkende service

Med vores landsdækkende serviceaftale får du tryghed på din varmepumpe samt serviceeftersyn og vagtordning udført af vores egne, veluddannede teknikere.