Jordvarme er for dig, der ønsker en miljørigtig opvarmningsform, der stort set er vedligeholdelsesfri. Overvejer du at bygge nyt hus eller udskifte dit olie- eller gasfyr, er jordvarme et en attraktiv og driftssikker erstatning.
Beregn din besparelse og få svar med det samme
Gå til beregnerJordvarme er en god løsning for dig, der vil have en enkel og nem løsning, der ikke kræver nogen form for vedligehold. Skal du bygge nyt hus eller skifte dit nuværende olie- eller gasfyr, er jordvarme en enkel og miljøvenlig erstatning.
Book et besøg og lad os skræddersy en løsning, som passer dig.
Spar op til 50–75% på din varmeregning, hvis du skifter din varmekilde ud med et jordvarmeanlæg.
Tilbagebetalingstiden typisk 5-8 år.
Det er nemt at betjene, næsten vedligeholdelsesfrit og meget driftssikkert.
Det er en fremtidssikret og bæredygtig løsning.
Jordvarme er en enkel løsning, men vi har herunder lavet en beskrivelse/guide af jordvarme, priser m.m. og du kan også læse hvad andre kunder har fået ud af at installere jordvarmeanlæg.
Jordvarmeanlægget udnytter varmen i jorden til at lave varme i dit hus og til det varme vand i dine vandhaner. Et jordvarmeanlæg bruger strøm til at omdanne jordvarmen til energi, men på trods af det er jordvarme en miljørigtig opvarmningsform med store besparelser til både pengepung og CO2-regnskab. Et jordvarmeanlæg fra Klimadan kan til fulde dække hele din husstands varmebehov, så I ikke behøver andre varmekilder. Jordvarmen varmer dit hus godt op og sørger for, at der er varmt vand i vandhanerne.
Et jordvarmeanlæg holder desuden i mange år, så du ikke behøver bekymre dig om varmekilden i dit hus i mange år fremover. Med andre ord er du dækket godt ind både varmemæssigt, miljømæssigt og rent økonomisk, hvis du vælger jordvarme.
Du kommer ikke til at fyre for gråspurvene, når du investerer i et jordvarmeanlæg. Løsningen skræddersyes sådan, at den nøjagtigt dækker dine behov. Generelt siger man, at du kan spare op til 70 procent på din varmeregning, hvis du skifter din eksisterende varmekilde som fx oliefyr eller træpillefyr ud med et jordvarmeanlæg.
Priser på jordvarme afhænger også af, hvilken type anlæg du vælger, men prisen for jordvarme er også afhængig af forholdene ved og i din bolig – fx hvilken type jord, du skal lægge dine slanger i, hvor stort dit hus er, og hvor godt dit hus er isoleret. Et jordvarmeanlæg koster typisk fra 100.000 -170.000 kroner og kan ofte være tilbagebetalt på 5 – 8 år. Og herefter er det ren besparelse.
Du har mulighed for at få et gratis og uforpligtende besøg af en energikonsulent fra Klimadan, som kan svare dig på, hvad en omlægning til jordvarme vil koste dig, og hvor meget der er at spare i forhold til andre opvarmningsformer.
Du kan læse meget mere om økonomien i et jordvarmeanlæg længere nede på denne side.
Tidligere sagde man, at jordvarme kun er godt til nybyggede eller nyere huse. Men det er en gammel skrøne. I dag er jordvarmeanlæggene udviklede til, at jordvarme anlæg også kan installeres med gavnlig virkning i ældre huse. Men hvis et jordvarmeanlæg skal være gavnligt i ældre huse, skal man dog måske udskifte sine ældre radiatorer til nye radiatorer, ligesom man muligvis skal have efterisoleret huset.
Lars Lilholt fik for et par år siden installeret et jordvarmeanlæg fra Klimadan. Lars Lilholt sparer en masse penge og passer på miljøet.
Læs også om Peter Horne Buhl fra Kolding. Han har investeret i et nyt jordvarmeanlæg og solceller. Han har 5000 kroner i energibesparelser hver måned.
Har du et oliefyr, har du også en af de dyreste måder at varme dit hus op med – og det kan sagtens gøres meget billigere og meget bedre for miljøet med et jordvarmeanlæg. Det kan du læse meget mere om i vores vidensbank.
Hvor stor en grund kræver jordvarme? Hvis du bor i et hus på omkring 150 m2, skal du bruge et areal på cirka 400 m2, hvor du kan grave jordslangerne ned. Jo større et hus du har, jo større et areal skal du have. Slagerne til jordvarmeanlægget skal graves ned i cirka en meters dybde. Det er i denne dybde, at jordvarme fungerer bedst. Det nemmeste er at bruge en minigraver eller lignende til at grave slangerne ned i den rette dybde til din jordvarme.
Jordslangerne kan lægges i jorden som netop en slange, der snor sig i én dybde – horisontalt – over et større areal. Men du kan også vælge at bore slangerne ned vertikalt – altså hvor rørene graves lodret ned i jorden. Her kan du læse mere om vertikal boring.
Lars Lilholt fra Silkeborg fik lagt cirka en kilometer slanger ned i en eng til sit jordvameanlæg fra Klimadan. Han er meget tilfreds med løsningen. Se Lars Lilholt fortælle om anlægget i videoen her.
Hvis du ikke har mod på at lægge jordslanger i jorden, kan du i stedet vælge at sætte solfangere op. Her kan du læse mere om forskellen mellem jordvarme og solvarme.
Hvis du er i tvivl, om det kan betale sig for dig at anskaffe et anlæg til jordvarme, kan du bruge en beregner, som kan beregne din cirka besparelse på at skifte din nuværende varmekilde ud med jordvarme.
Det tager ikke ret lang tid at beregne – hvis du bruger Klimadans beregner, har du et svar efter få minutter. Du skal dog altid kontakte en konsulent, hvis du vil have beregnet mere nøjagtigt, hvordan din besparelse vil blive, efter du har installeret et anlæg til jordvarme.
Der er mange fordele ved at installere et anlæg til jordvarme. Du opnår blandt andet disse fordele:
Hvis du overvejer at købe et jordvarmeanlæg, kan Klimadan hjælpe dig gennem hele processen lige fra beregning af, hvad du kan opnå af besparelse ved at skifte fx dit oliefyr ud med et anlæg til jordvarme, til vejledning i ansøgning om alle gældende tilladelser, som du skal indsende til din kommune, og installation af anlægget til jordvarme og efterfølgende service.
Det er en stor beslutning at investere i et jordvarmeanlæg, men med Klimadans professionelle vejledning er du i trygge og gode hænder.
Lad vores konsulent komme på besøg og bliv meget klogere på, hvilket jordvameanlæg, der passer til dine behov.
Jordslangen er en kraftig plastslange, der er designet til at have meget lang holdbarhed. Slangen nedgraves i én meters dybde, og slangens længde tilpasses husets varmebehov og jordtypen. Jordvarmeanlægget henter varmen fra jorden ved at cirkulere en frostsikker væske ud gennem jordslangerne og tilbage til varmepumpen. Jorden opvarmes af solen i sommerhalvåret, og varmen lagres i jorden, så̊ der er rigeligt til hele vinteren.
Selve varmepumpen er den ’teknologiske kerne’ for jordvarmeanlægget. Varmepumpe er indbygget i et kabinet, og omsætter den lave temperatur for jordslangerne til centralvarme. Varmepumpen er forsynet med en avanceret styreenhed, som selv regulerer temperaturen efter behov, både sommer og vinter. Betjeningen foregår ganske enkelt via et display på fronten af kabinettet, som er på størrelse med en skabsfryser. Betjening kan også ske fra computer, tablet eller mobil via et online modul
Centralvarmen er vand, som cirkulerer i radiatorerne og/eller gulvvarmen samt anvendes til at opvarme det varme brugsvand. Dette kredsløb fungerer på samme måde, hvad enten det er en varmepumpe, et oliefyr eller et gasfyr, som opvarmer centralvarmen.
Vidste du?
Prisen på et jordvarmeanlæg er en variabel størrelse, som afhænger af forholdene inde i huset og udenfor på grunden. Er huset i flere plan, bor der badeglade teenagere, og hvordan er bygningen isoleret?
De forhold udgør jeres behov for energi, og hvor meget energi, der skal bruges, er den væsentligste overvejelse at gøre sig; det er ud fra jeres behov, anlægget dimensioneres til at kunne levere den rette mængde energi uden at noget går til spilde.
Energibehovet og andre forhold på grunden, såsom grundens størrelse og jordtype, der skal graves i, er med til at afgøre, hvilken dimensionering, dit anlæg skal have. En korrekt dimensionering er det vigtigste, for du får et jordvarmeanlæg, der passer til dit behov og som også giver en økonomisk gevinst. Men det er også med dimensioneringen, prisen varierer.
Et højt forbrug skal matches med en højere dimensionering, som kræver flere meter nedgravede slanger, end et lille forbrug, der ikke kræver ligeså meget af jordvarmeanlægget, og dermed færre meter slanger og et mindre stykke gravearbejde.
Det er ingen hemmelighed, at et jordvarmeanlæg er en stor investering, som oftest – med forbehold for forskellige forhold og forbrug – beløber sig til et beløb på mellem 100.000 og 250.000 kr. Med i den pris er Klimadans mange års erfaring og rådgivning fra vores kompetente eksperter, ansøgning om tilladelse hos kommunen, nedgravning, opsætning og service med vagtordning.
Når investeringen er lavet, er anlægget typisk betalt efter fem til syv år, og med en mangeårig levetid er du efterfølgende sikret stort set gratis energi til hele dit hus i mange år.
Tabellen illustrerer en typisk husstands økonomi med jordvarmeanlægget.
Størrelse på husstand | 120 Kvm |
Byggeår | 1986 |
Nuværende opvarmning | El opvarmning |
Varmepumpetype | Jordvarmeanlæg |
Din økonomi for nyt anlæg | 90.000 |
Gammelt el anlæg | 24.945 kr. |
Nyt jordvarmeanlæg | 8.309 kr. |
Jordvarme er for dig, der gerne vil have en enkel og sikker varmekilde, hvor du ikke skal vedligeholde anlægget hele tiden. Et oliefyr kan gå ud, brænderen kan stå af, og du kan løbe tør for olie, hvis du ikke er opmærksom på, hvornår du skal have bestilt ny olie – eller noget helt fjerde.
Dit jordvarmeanlæg fra Klimadan er utroligt driftssikkert og kræver næsten ingen vedligehold, så du kan roligt slappe af og lave alt muligt andet, mens dit anlæg holder dig og familien varm og tryg. En enkelt gang om året skal dit jordvarmeanlæg dog efterses af en certificeret kølemontør.
Klimadan er eksperter i klimavenlige energiløsninger til private hjem – i både jord, vand og luft. Kontakt os endelig, hvis du gerne vil have beregnet, hvad du kan spare ved at udskifte dit oliefyr med et jordvarmeanlæg. Vi hjælper dig gennem hele processen med professionel vejledning, og vi svarer på alle de spørgsmål, du har – fx om omlægningen og driften af et jordvarmeanlæg.
Vidste du, at der 15. oktober 2020 trådte en ny tilskudsordning i kraft? Det betyder, at hvis du skifter dit gamle olie- eller gasfyr, din biokedel eller din elvarme ud med en grønnere varmeløsning, fx en varmepumpe eller et jordvarmeanlæg, kan du få cirka 30% af din investering dækket af tilskudsordningen.