Vi er ikke blot gode til det, vi laver – Vi er blandt de bedste!
Hos Klimadan ønsker vi altid at være de bedste, til det vi laver. Derfor har vi valgt udelukkende at fokusere på de områder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for dig som forbruger. Vi brænder for at give dig den bedste løsning, og vi fokuserer hele tiden på, at vores kernekompetencer lever op til vores egne høje forventninger om kvalitet og service med forbrugeren i centrum.
Klimadan benytter varmepumpens gennemprøvede teknologi til at lave individuelle energiløsninger til glæde for både pengepung og miljø. Uanset om der er tale om en traditionel løsning eller en specialdesignet løsning med flere varmepumper, så er Klimadan i stand til at klare opgaven.
Vi hjælper i alle projektets faser, hvilket indebærer alt lige fra dimensionering og ansøgning til kommunen til installation og efterservice. På den måde garanterer vi det bedste resultat, den bedste økonomi i løsningen og den bedste kvalitet i udførelsen.
Vi koncentrerer os om din energiløsning, så du kan bruge tiden på noget andet.
Kvaliteten er altid i højsædet hos Klimadan. Vi vil ikke gå på kompromis på dette område, hvilket afspejler sig i alt, hvad vi foretager os. Kodeordene i vores kvalitetskoncept er information, driftssikkerhed, funktionalitet og fleksibilitet. Vi arbejder konstant på at forbedre kvaliteten i alle virksomhedens processer for at kunne tilbyde dig den bedst mulige løsning.
Information til vores brugere er en stor del af vores kvalitetsopfattelse. Derfor har vi et omfattende informationsmateriale, der sikrer, at alle aspekter ved vores anlæg og løsninger er beskrevet. Du kan eksempelvis finde oplysninger om nedgravning af jordslanger eller beregningsmodeller, som tegner et præcist billede af økonomien ved vores anlæg.
Vi har desuden valgt at tilslutte os reglerne for, og blive medlem af, Varmepumpeordningen (VPO) og Kølebranchens Miljøordning, VarmePumpeFabrikantforeningen (VPF), samt ISO 9001. Vi repræsenterer VPF i Energistyrelsens Netværk for Energirenovering. Derudover er vi VE-godkendt.
Vi er medlem af brancheportalerne Energy Supply og Building Supply, der er målrettet energisektoren i Danmark.
Det betyder meget for os, at du som kunde føler dig tryg hos os. En stor del af investeringen i en varmepumpe handler om tryghed og sikkerhed i at få den nødvendige service både før, under og efter installationen.
Vi tilbyder derfor landsdækkende serviceaftaler, som dækker hver enkelt kundes behov. Vores hotline er altid åben, og hvis problemet ikke kan løses over telefonen, er vores servicemontør altid klar til at rykke ud.