Beregn din besparelse og få svar med det samme
Gå til beregnerFælles fjernvarme eller et termonet er et nyere koncept, som giver varmeforsyningsselskaberne mulighed for at nå ud til nye kunder som ikke er tæt på det eksisterende net. F.eks. til nyudstykkede grunde. Derved spares omkostninger til en dyr stikledning.
Et termonet er et forsyningsnet der transporterer termisk energi, fra forskellige typer af energikilder, på tværs af flere matrikler ved en temperatur, der er relativt tæt på jordtemperatur. I kombination med jordvarmepumper kan et termonet levere varme og varmt brugsvand. Udover ledningsnettet og jordvarmeboringerne, sættes der en individuel Klimadan varmepumpe med en separat måler op ved hver husstand.
Det giver forsyningsselskaberne en helt unik og ny dimension, hvor der leveres varme direkte til slutbrugerne uden direkte kobling til det fælles forsyningsnet. Slutbrugeren betaler kun for varmeforbruget.
Med et termonet er det ikke nødvendigt for forsyningsselskaberne at anlægge nye og dyre stikledninger for at nå ud til kunder, som er langt fra forsyningsnettet. Et termonet er ligesom Klimadans andre varmepumpeløsninger baseret på vedvarende energi og er derfor godt for både forbrugernes økonomi og miljøet.
Et termonet kan designes på flere måder, og det kræver derfor altid en individuel og skræddersyet løsning. Det er vi hos Klimadan eksperter i med mange års erfaring, og vi sidder klar til at lave en individuel løsning, der passer til din virksomhed. Klimadans egne montører sørger for en gnidningsfri installation. Montørerne arbejder udelukkende med montage af varmepumper, og derfor ved de hvad der skal til for, at du får mest ud af dine varmepumper.
Ligeledes er det Klimadans egne teknikere og servicemedarbejdere som kommer ud til varmepumperne, når det årlige serviceeftersyn skal udføres. Har du spørgsmål til driften eller lignende er der, med vores serviceabonnement, support alle årets dage fra kl. 7 til 21.
Her kan du se en video der forklarer, hvorfor det er en god idé at lave termonet.
Når du har set videoen forstår du f.eks. hvordan, man kan få dobbelt så meget varme ud af den samme mængde gas.