Her finder du guide-videoer og datablade for din Thermia varmepumpe. Se generelle guides, eller vælg din model, og find guides til netop din varmepumpe.
Find evt. flere informationer og guides på vores Youtube kanal
Athena HC er luft til vand-varmepumpen til dig, som ikke vil gå på kompromis med kvalitet eller komfort. Til dig, der gerne vil have effektiv opvarmning af dit hus og varmt vand nok til hele familien – også når det er rigtig koldt. En luft til vand-varmepumpe er samtidig til dig, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at etablere jordvarme, men som gerne vil have et behageligt indeklima og varmt vand nok til hele familien året rundt – til en lav driftspris.
Athena HC har både en høj ydeevne og kan give store besparelser – endda i de koldeste vintermåneder. Derudover er den meget støjsvag, selv når den yder mest.
Athena kan producere hele 417 liter* varmt vand. For en luft til vand-varmepumpe er den en af de mest effektive til produktion af det varme vand i sin klasse. Den holder desuden en høj varmtvandstemperatur på op til 65ºC – også selv hvis udetemperaturen skulle falde til -20ºC. Samtidig sørger Athena for hurtig og energieffektiv genopfyldning af det varme vand, så du og familien ikke kommer til at mangle.
Athena HC kan anvendes ved såvel nybyggeri som renovering af eksisterende boliger. Takket være ude-delens effektspændvidde og inde-delens kapacitet forsyner varmepumpen huse og husstande, der har store energibehov, med rigeligt varme og varmt vand. Athena HC er desuden et godt alternativ til huse med klassiske, ældre radiatorer, fordi den kan levere en høj fremløbstemperatur – selv ved kolde udetemperaturer.
Athena HC har en indbygget kølefunktion. Dette sikrer et behageligt
indeklima, selv i årets varmeste periode.
Athena HC er inverterstyret, og når varmepumpen kan opretholde en gennemsnitlig SCOP -værdi på 4,7 ** hele året, skyldes det den smarte EVI -teknologi, som kun meget få luft til vand-varmepumper bruger i dag. EVI står for Enhanced Vapor Injection, og teknikken øger ydeevnen, når det er rigtig koldt, hvilket sikrer en højere effektivitet og varmere vand end traditionelle luft til vand-varmepumper.
Athena er en af de mest støjsvage luft til vand-varmepumper på markedet. Alle luft til vand-varmepumper afgiver lidt mere lyd, når de kører på fuld styrke, men selv i de tilfælde er Athena meget stille.
Athena HC består af en ude-del og en inde-del, som fås i flere forskellige modeller med en ydeevne og et design, der passer til dine behov. Sætter du f.eks. pris på at have en stor mængde varmt vand til rådighed året rundt, skal du vælge inde-delen Total 300L. Total EQ passer særligt godt til ældre installationer, mens Total Compact egner sig, hvis der er begrænset plads. Effektintervallet for ude-delene Athena 14 og Athena 18 er henholdsvis 7,9-14 kW og 7,9-17,5 kW.
Din forhandler kan hjælpe dig med at vælge den løsning, som bedst matcher dine ønsker og forudsætningerne i dit hjem.
Athena HC har et moderne design med smart og intuitiv styring via inde-delens touchskærm i farver og høj opløsning. Thermia Online indgår som standard helt uden abonnementsudgifter. Det giver dig mulighed for at overvåge og fjernstyre varmepumpen via din mobil eller computer.
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Du kan også se Klimadans kundevideo ”Grøn Tryghed med Anja Pierning”
Downloads
Thermia Athena HC datablad
Energimærke
Thermia iTec Eco udvinder energien fra udeluften og er konstrueret med den sidste nye inverter teknologi.
Det indebærer at varmepumpen kontinuerligt tilpasser sig effekt og behov, såvel under en varm sommerdag som en iskold vinterdag.
Den er usædvanlig stærk ved lave ude temperaturer og kan fastholde stor effekt ved –15 grader, samt sikre en energibesparelse endda helt ned til –25 grader.
Med iTec Eco sparer du mange penge og reducerer miljøbelastningen.
iTec Eco giver op til 23% (iTec Eco 5) mere varmt vand end sin forgænger og har generelt en højere varmtvandskomfort.
Den indbyggede kølefunktion giver mulighed for en skøn svalende temperatur i huset om sommeren og du kan endda lade din iTec Eco
opvarme poolen til en lav pris.
Med ekstratilbehøret Thermia Online kan du betjene din varmepumpe via computer, tablet og smartphone.
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Du kan også se Klimadans kundevideo ”Grøn Tryghed med Anja Pierning”
Downloads
Thermia iTec ECO datablad
Energimærke
Thermia Calibra er en varmepumpe til jordvarme, som dækker et bredt energibehov fra 1,5 til 12 kW.
Thermia Calibra 7 er et perfekt valg for energieffektive moderne byggerier, hvor Calibra 12 er godt valg til udskiftning af eksisterende varmekilde eller hvis behovet er større.
Calibra er en variabel varmepumpe der konstant tilpasser sig det aktuelle behov. Calibra 7 kan producere fra 1,5 til 7 kW, mens Calibra 12 kan producere fra 3 til 12 kW. Du bruger aldrig mere energi end der reelt er brug for, og derfor reduceres udgiften til elektricitet yderligere.
Varmepumpen kan bruge jord, vand, grundvand eller søvand som varmekilde. Takket være den indbyggede TWS-teknologi, sammen med flere andre tekniske nyheder, kan Calibra producere rigtig meget varmt vand i forhold til varmepumpens størrelse. Det betyder, at varmt vand produceres hurtigere og ved en højere temperatur end med traditionelle teknikker.
Thermia Calibra serien fås også i en Duo variant, som har en separat varmtvandsbeholder.
Med ekstratilbehøret Thermia Online kan du betjene din varmepumpe via computer, tablet og smartphone.
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Downloads
Thermia Calibra datablad
Energimærke
Thermia Calibra Cool er en komplet jordvarmepumpe, der sikrer et behageligt indeklima hele året rundt. Calibra Cool dækker et effektområde på 1,5-7
kW og indeholder funktioner, der er optimeret til at levere de størst mulige energibesparelser i forbindelse med opvarmning eller køling af boliger.
Systemet er baseret på inverterteknologi og er således det helt rigtige valg til såvel energieffektivt nybyggeri som samt til eksisterende boliger, hvor Calibra Cool kan tilpasses ned til mindste detalje i forhold til varmebehov og tilgængelig energikilde.
Calibra Cool har en indbygget funktion til passiv køling. Kølingen kan fordeles gennem visse gulvvarmesystemerne eller af fan coil-enheder.
Det er betydeligt mere omkostningseffektivt at benytte en varmepumpe til at producere passiv køling frem for at bruge almindelig aircondition, både hvad angår den indledende investering og de løbende udgifter.
Calibra Cool producerer varmt vand hurtigere og med højere temperaturer, end der kan opnås ved brug af traditionelle systemer. Det skyldes, at Calibra Cool anvender TWS-teknologi.
Med ekstratilbehøret Thermia Online kan du betjene din varmepumpe via computer, tablet og smartphone.
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Downloads
Thermia Calibra Cool datablad
Energimærke
Thermia Calibra Eco er det seneste skud på Calibra familien og endnu et resultat af Thermia’s førerskab på innovation.
Thermia varmepumper er udviklet over årtier og gradvist forbedret med nye funktioner og stigende ydeevne. Derfor er Thermia Calibra Eco den første jord-varmepumpe i verden med det nye kølemiddel, R452B og den slår både konkurrenterne og andre traditionelle energiløsninger med flere længder.
Thermia Calibra Eco er velegnet både til nye energieffektive huse og til energirenovering, og virker effektivt med både gulvvarme og radiatorer. Calibra Eco kan endda udbygges med ekstra modul til køling eller swimming pool opvarmning.
Med ekstratilbehøret Thermia Online kan du betjene din varmepumpe via computer, tablet og smartphone.
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Downloads
Thermia Calibra Eco datablad
Energimærke
Legend er en effektiv jordvarmepumpe, baseret på pålidelig teknologi, til dig, der ønsker et letplejet varmeanlæg med lave driftsomkostninger. Optimum teknologien garanterer at varmepumpen altid arbejder med optimale driftsbetingelser, hvilket reducerer den overordnede varmeudgift yderligere.
Den høje årsvirkningsgrad, der er et udtryk for varmepumpens effektivitet på årsbasis, gør det muligt for dig at reducere din varmeudgift med op til 80 %. Legend har det mere miljøvenlige kølemiddel R452B som giver en lav CO2-ækvivalent (en lav GWP værdi).
Den integrerede TWS-teknologi gør, at varmtvandsbeholderen fyldes på kortere tid med varmere vand sammenlignet med traditionel teknologi. Den høje temperatur i beholderen giver dig ekstra meget varmtvand, idet vandet blandes til den temperatur, du får ud af varmtvandshanen.
Med tilbehøret Thermia Online kit har du mulighed for at bruge
tjenesten Thermia Online. Der kan du fjernstyre og overvåge
din varmepumpe via computer, tablet og mobiltelefon. Tjenesten er helt
uden abonnementsudgifter.
Lad vores konsulent komme på besøg, og bliv meget klogere på, hvilken varmepumpe der passer til dine behov. Kontakt vores konsulenter her
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Downloads
Thermia Legend databald
Energimærke
Thermia MEGA er en fuld fleksibel og frekvensstyret varmepumpe, som leverer mellem 10 og 88 kW. Med fremløbstemperaturer på helt op til 65°C er MEGA-serien optimal til brug i alle større projekter.
MEGA leverer fra 10-88 kW og sammenkoblet helt op til 1.408 kW. Frekvensstyringen regulerer konstant varmepumpens ydelse til det aktuelle behov, og gør det muligt at lave løsninger, som ikke har brug for suppleringskilder eller store akkumuleringstanke. Det giver lavere installationsomkostninger og sparer samtidig plads. Overvågning og support sker via en indbygget web-server eller en app til din smartphone.
Lad vores konsulent komme på besøg, og bliv meget klogere på, hvilken varmepumpe der passer til dine behov. Kontakt vores konsulenter her
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Downloads
Thermia Mega datablad
Energimærke
Atlas er designet med den nyeste teknologi og udstyret med alle de nyeste funktioner. Der er ingen kompromis her – det er perfektion i alle detaljer. Dette gør Atlas til den mest effektive og komplette varmepumpe på markedet i dag.
Atlas er en inverterstyret jordvarmepumpe, som kontinuerligt justerer driften for at give den bedste effekt ved det lavest mulige energiforbrug. Varmtvandskomforten er i en klasse helt for sig selv. En del af forklaringen er Thermias HGW-teknologi (hotgasveksleren) som giver dig varmtvand ”gratis” når huset varmes op. Med fuldt udnyttet HGW-funktion kan du få 545 liter varmtvand.
I udviklingen af Atlas er der lagt stor vægt på det akustiske design. Målet har været klart: markedets mest støjsvage varmepumpe. Atlas har et moderne design med smart og intuitiv styring via en brugervenlig touch-skærm i farver.
Med ekstraudstyret Thermia Online har du mulighed for at fjernstyre og overvåge din varmepumpe.
Thermia atlas-klassen fåes ligeledes i Duo-version med ekstern varmtvandsbeholder
Lad vores konsulent kom på besøg, og hør hvordan dine muligheder er. Kontakt vores konsulenter her
Læs meget mere om vores varmepumper eller jordvarme
Downloads
Thermia Atlas datablad
Energimærke
Fjernstyr din varmepumpe, uanset hvor du befinder dig
Med det valgfrie tilbehør Thermia Online har du mulighed for at fjernstyre og overvåge din varmepumpe fra hvilken som helst mobiltelefon, computer eller tablet, uanset hvor du befinder dig i verden. For eksempel kan du sænke temperaturen, når du er på ferie og hæve den, når du kommer hjem igen. Kommer du hjem før tid; intet problem – via Thermia Online kan du sikre dig, at der er varmt og behageligt, når som helst du har brug for det.
På hvilket som helst tidspunkt på dagen kan du bruge Online til at se, om dit varmesystem virker korrekt og hvilken temperatur, der er. Skulle noget uventet opstå som skal udbedres, vil du – eller din installatør, hvis aftalt – straks modtage denne information via Thermia Online.
Thermia Online forbinder din varmepumpe med din eksisterende internetforbindelse via kabel. Er der ingen bredbåndsforbindelse tilgængelig er det også muligt at forbinde via et mobilt 3G/4G-modem (leveret af din lokale teleudbyder). Online app’en er tilgængelig for både Android og iPhone.
Total sikkerhed
Fuldstændig kontrol
Downloads
Hurtig regulering, for maksimal komfort – og lavere varmeomkostninger.
Med Thermia Link forbundet til din varmepumpe kan du styre temperaturen i alle husets rum, og du kan placere kontrolpanelet, hvor du vil. Thermia Link kommunikerer trådløst med varmepumpen og husets andre varmesystemer. Den kontinuerlige optimering af driften giver lavere varmeomkostninger.
Med kontrolpanelets touch-skærm er det nemt at indstille temperaturen i alle dine rum. Du kan også lave ugentlige tidsplaner for de enkelte rum med forskellige temperaturer på forskellige tidspunkter. Indstil for eksempel Thermia Link til at sænke temperaturen om natten eller midt på dagen, hvor der ikke er nogen hjemme.
”Ikke hjemme”-funktionen reducerer yderligere energiforbruget, hvis du ikke er hjemme i en længere periode. Med en note i systemets kalender, sænker Thermia Link temperaturen. mens du er væk, og sørger for at huset er dejlig varmt, når du kommer hjem igen.
Thermia Link forbinder alle dele af varmesystemet og sender kontinuerligt information til varmepumpen om husets aktuelle varmebehov. Dette gør det muligt for varmepumpen at optimere driften i overensstemmelse med de aktuelle betingelser.
Installation af Thermia Link er hurtig og nemt. Enhederne er forbundet trådløst, og de begynder at samarbejde med det samme om et perfekt indeklima og reducerede varmeomkostninger.
Lad vores konsulent komme på besøg, og bliv meget klogere på, hvilken varmepumpe der passer til dine behov
Downloads