Book et besøg

Hjem  /  Nyheder  /  Nyt samarbejde indenfor landbruget

Nyt samarbejde indenfor landbruget

Danish Pig Academy –  et samlingssted for svineproducenter fra ind- og udland.

Klimadan har, sammen med 13 danske leverandører til svineproduktion, valgt at etablere Danish Pig Academy.

Her bliver det bedste af dansk teknologi til svineproduktion samlet på et sted. Hos Klimadan er vi glade og stolte over at kunne bidrage med stor viden og erfaring omkring gyllekøling. Gyllekøling nedsætter ammoniakfordampningen med op til 30% og samtidig gør gyllekølingsanlægget det muligt at genvinde varmen til opvarmning af f.eks. farestien, smågrisestalde mv. Læs mere om gyllekøling.

Danish Pig Academy (DPA) har et fælles showroom i Herning, og det danner rammen om det nye samarbejde. Men Danish Pig Academy er meget mere end blot et fælles udstillingsvindue!

DPA vil løbende være vært for en række arrangementer, hvor der er mulighed for at blive inspireret og opdateret inden for den nyeste udvikling i svinebranchen.

“Vi oplever stor efterspørgsel efter danske løsninger til svineproduktion – også fra udlandet. Med etableringen af Danish Pig Academy har vi fået et stærkt udstillingsvindue, og i sammenslutningen findes producenter med masser af viden og kompetent rådgivning til svineproducenterne. Det skal være med til at imødekomme de stigende krav fra de færre men større producenter”, udtaler Søren Jensen fra Klimadan.

Formanden for Danish Pig Academy, Torben Olsen udtaler ligeledes: ”Vi vil skabe et samlingspunkt for både internationale- og danske svineproducenter samt andre interesserede personer, grupper, institutioner og organisationer inden for svinebranchen. Vi ønsker, at vores besøgende skal opleve en merværdi ved at slå vejen forbi vores showroom, hvor de får en opfattelse af, hvad danske producenter har at byde på – under et tag!”

Hos Danish Pig Academy kan der afholdes møder og arrangementer i spændende og inspirerende
omgivelser med mulighed for overnatning i nyt renoveret gæstehus.

Kontakt Søren Jensen på tlf. 30380203 eller på mail sj@klimadan.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om Danish Pig Academy. Vi inviterer også gerne på et besøg i showroomet.

Se mere om Danish Pig Academy på www.danishpigacademy.com