Jordvarmeanlæg på Vilhelmsro Skole
Fuld udnyttelse af varmepumpe på Vilhelmsro Skole
På Vilhelmsro Skole har man udnyttet de store omkringliggende engarealer til at nedgrave 13 kilometer jordslanger, som optager energi direkte fra jorden. Denne energi bruges ikke blot til opvarmning men også til nedkøling, og dermed udnyttes jordvarmeanlægget til fulde, da hverken varme eller kulde går til spilde. Når et jordvarmeanlæg installeres i forbindelse med et parcelhus, udnyttes ofte kun den varme, som varmepumpen genererer, mens den udledte kulde går tabt. Men idet Vilhelmsro Skole hver dag danner ramme om flere hundrede elever og lærer, er det nødvendigt også at inddrage varmepumpens kølefunktion.
TO LAG JORDSLANGER
Ved Vilhelmsro Skole har man derfor placeret jordslangerne i to niveauer. Det nederste niveau ligger i en dybde, hvor jorden henover vinteren bliver så kold, at den nedkøler jordslangerne naturligt og forsyner skolen med passiv køl. Henover sommeren opvarmes imidlertid de dybe jordlag og dermed også det nederste niveau af jordslanger, hvorpå varmepumpen kobler til for at producere aktiv køl. Den aktive køl skabes i varmepumpen, når jordvarmen overføres til et lukket kølesystem i fordamperen, hvor der ledes køl rundt på skolen.
VARMEN OPMAGASINERES I JORDEN
Samtidig står øverste niveau af jordslanger for at levere varme til skolen. I de højere jordlag er varmen blevet opmagasineret henover sommeren, og når opvarmningssæsonen begynder, kan der ofte trækkes nok varme ud af jorden til at dække vinterens varmebehov. For modsat solvarme, der har den ulempe, at solindstrålingen er mindst, når varmebehovet er størst, så har jordvarme den fordel, at temperaturen i jordens overflade kun ændrer sig langsomt. Henover sommeren lagres varmen derfor i jorden, som når sit varmemæssige højdepunkt i oktober. Det er denne varme, der henover vinteren opvarmer det øverste lag af jordslanger og forsyner skolen med overskudsvarme. Varmen, som hentes direkte fra jorden, suppleres med varme fra varmepumpen, hvor kompressoren komprimerer kølemiddeldampene så kraftigt, at temperaturen stiger til cirka 100˚C og omdanner den indledte lavenergi il højenergi. I varmepumpens kondensator afgives varmen efterfølgende til skolens radiatorsystem, gulvvarme og forbrugsvand.
STORE ØKONOMISKE BESPARELSER
Vilhelmsro Skoles varmebehov blev estimeret til 310 megawatttimer og kølebehovet til 85 megawatttimer, hvorfor løsningen blev et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 270 kilowatt. En af de væsentlige argumenter for at levere varme og køl til skolen via et jordvarmeanlæg var de økonomiske besparelser, der er forbundet med denne løsning. Desuden giver et jordvarmeanlæg betydelige besparelse på energirammen, hvilket giver større arkitektonisk frihed.
– Jordvarme er en opvarmningsform, der er op til 75 % billigere end olie og omkring 50 % billigere end gas. Således har vi estimeret energibesparelserne på Vilhelmsro Skole til at være 300 megawatttimer om året, forklarer ingeniør Jan Thomsen fra Klimadan.
Jordvarme er tilmed en yderst miljøvenlig løsning, hvorfor Regeringen netop har vedtaget et lovforslag, der giver en reduktion i elprisen på cirka 50 øre pr. kilowatttime til alle husstande, der opvarmer via el eksempelvis via jordvarme. I forhold til andre fyringssystemer er der desuden begrænset vedligeholdelse forbundet med et jordvarmeanlæg. Varmepumpens sliddele såsom kompresser og pumpe skal naturligvis udskiftes med tiden, men man regner med, at de har en holdbarhed på helt op til 25 år. Jordslangerne går stort set aldrig til, da de ikke udsættes for sollys eller andet, der kan nedbryde dem. Den minimale vedligeholdelse, miljøvenligheden og de økonomiske energibesparelser var tre gode grunder til, at valget øjeblikkeligt faldt på jordvarme, da opvarmningsformen til Vilhelmsro Skole skulle vælges.