Combigas
Samarbejde med ComBigaS
Klimadans samarbejde med biogas-producenterne ComBigaS har ført til oprettelsen af et biogasanlæg, der er det første af sin slags i Danmark. Brugen af varmepumper i et biogasanlæg er en ny måde at tænke grønt på, og det er helt klart en løsning, der vil bidrage positivt til CO2-udledningen de kommende år.
Onsdag 29. august 2012 stod det så færdigt til indvielse, det nye biogasanlæg fra ComBigaS i Hemmet nær Skjern. Biogasanlægget skal fungere som demonstrationsanlæg, så lokale som nationale landmænd m.fl. kan komme og se, hvordan gylle fra produktion kan anvendes til at producere biogas. Dette projekt har Klimadan været så heldig at få lov at være en del af til begge parters store tilfredshed.
– Vi har fra første kontakt til Klimadan oplevet en stor begejstring og engagement, når det kommer til at deltage i udviklingen af vores projekt. Klimadan har deltaget aktivt med sin store viden om varmegenindvinding og projektering af varmeanlæg, men har samtidig deltaget med konstruktive forslag på områder, som ikke direkte vedrørte deres arbejdsområde, fortæller administrerende direktør i ComBigaS, Klaus Høgh, om samarbejdet.
BANEBRYDENDE KONCEPT
Det er aldrig før set, at man benytter sig af decentrale biogasanlæg ude hos de enkelte landmænd. Man har indtil nu anvendt fællesanlæg, hvor gylle bliver fragtet fra en række ejendomme og ind til biogasanlægget. På det decentrale biogasanlæg er det omvendt. Her behandles gyllen fra en svineproduktion sammen med anden biomasse, og gassen bliver så ført videre.
– Politikerne har mest snakket om store fælles biogasanlæg. Vi tænker den anden vej og tror, at det som regel er bedre at flytte gassen end gyllen, siger formand for ComBigaS, Kent Skaaning.
Det er et helt nyt koncept, som ikke er set før, og derfor bliver det kaldt Ringkøbing-Skjern-modellen. Store gårde producerer biogas lokalt og sender gassen gennem et transmissionsnet til det lokale kraftvarmeværk og andre store gaskunder.
KLIMADAN SPILLER EN VIGTIG ROLLE
Men dette kunne ikke lade sig gøre uden Klimadan. Fire varmepumper sørger for at levere varmen til anlæggets reaktorer. Varmen til varmepumperne hentes ved at køle på den afgassede gylle, og derved undgår man at bruge unødige gasressourcer på selve processen, hvilket i sidste ende er med til at øge indtjeningen, da det er biogassen, man skal sælge og tjene sine penge på.
Ønsket har hele tiden været at producere varme til processen uden at bruge af gassen, som i dette tilfælde er selve produktet, og som derfor er det, der skal sælges så meget af som muligt. Man valgte Klimadan som samarbejdspartner, da de har stort kendskab til varmegenindvinding fra gylle, og desuden har Klimadan hjulpet til gennem hele udviklingen af anlægget, blandt andet dimensionering, som er en meget vigtig del af beslutningsprocessen.
SÆTTER SKUB I ELPRODUKTIONEN
Allerede 1. september satte biogas fra de to nye reaktorer gang i elproduktionen, og det forventes, at 1,4 millioner kubikmeter metangas fremstillet på den nye måde kan give en elproduktion på 5360 MWh, hvilket svarer til ca. 1.100 parcelhuses forbrug på et år. Når gassen kan sendes til kommunens biogasnet, vil der desuden blive produceret varme nok til 325 parcelhuses årlige forbrug.
Der er altså tale om et anlæg, der kan betragtes som en fornuftig investering i det lange løb, både for pengepung og miljø. Med varmepumperne sikrer ComBigaS samtidig en langt højere driftssikkerhed, ligesom de er meget nemmere at passe og vedligeholde end de gamle alternativer som fx flis- eller halmfyr.
ÉN AF DE FØRSTE AF SIN SLAGS I VERDEN
Verden har aldrig før set et biogasanlæg præcis som dette. Det specielle ved den er, at man leverer biogas fra den, og derfor bruger varmepumper til opvarmningen, som er en nødvendig del af hele produktionsprocessen. Man er i Klimadan meget stolte over at have været med til at udvikle et produkt, der med sin innovative profil giver biogasproducenter mulighed for at producere endnu mere energi med endnu mindre udledning af CO2.
Desuden er anlægget forberedt til at kunne udnytte vindmøllers overskudsproduktion. Der har indtil nu været flere steder, hvor man har været nødt til at lade møllerne stå stille om natten, da der ikke har været behov for produktionen. Når man nu kan udnytte den strøm som møllerne producerer om natten, er det aktivt med til at reducere CO2-udledningen yderligere.