En mobil varmecentral forsyner boliger i nybygget område med varme og varmt vand

Endnu er der mest bar jord at se på Remmerslundvej ved Hedensted, men der skyder flere og flere nye huse op i det nye område til boliger. Hedensted Fjernvarme leverer grøn, billig varme til området, men i de første år, hvor der endnu ikke er bygget så mange huse på Remmerslundvej, er behovet for varme og varmt brugsvand ikke så stort. Det tager lang tid og er dyrt at etablere en transmissionsledning fra Hedensted til området, og derfor har Hedensted Fjernvarme besluttet at vente med at etablere fjernvarme, indtil der efterhånden bliver bygget flere huse.

Mobil varmepumpe er løsningen

I stedet har Hedensted Fjernvarme valgt at forsyne Remmerslundvej med hurtig, grøn varme og varmt vand fra en mobil varmecentral fra Klimadan, som let kan flyttes og hurtigt installeres et nyt sted.

Varmecentralen består af en container med to indbyggede luft til vand-varmepumper med en høj fremløbstemperatur. Men selvom varmepumpen kan levere varmt brugsvand ved høj temperatur, så tilpasser varmepumpen ydelsen til forbruget, så der ikke bliver brugt unødig energi.

Centralen bliver leveret på pladsen

Varmecentralen bliver bygget hos Klimadan, og al intern rørføring er forberedt på forhånd, så den er meget let at installere. Varmecentralen til Remmerslundvej kan opvarme 30 boliger, men en mobil varmecentral kan bygges med andre varmepumper, så den kan opvarme langt flere boliger.

Passer ind i området

Klimadan har sat et hegn op rundt om varmecentralen, så den falder naturligt ind i området, og hegnet dæmper samtidig lyden fra varmepumperne, så naturen – og måske et glas rosé på terrassen – kan nydes uforstyrret.

Ønsker du yderligere oplysninger om casen, eller vil du høre om dine muligheder ved at bruge en mobil varmecentral, er du velkommen til at kontakte projektchef, Jesper F. Jørgensen på tlf. 23402820 eller på mail jfj@klimadan.dk.

Fakta
Varmecentral til Hedensted Fjernvarme
• To Carrier luft til vand-varmepumper á 45 kW
• 1000 liter bufferbeholder
• 90 kW elkedel
• Fremløbstemperatur: Op til 65 grader

Læs casen: Mobil varme fra Klimadan.

Vi bruger cookies til at forbedre din besøgsoplevelse på vores hjemmeside. Læs mere…