fbpx

Er du vores nye VVS-montør?

 

Vi søger nye kolleager til vores afdeling i Hjallerup, er du en af dem?

Vi søger VVS-montører, som har flair for rør og som ikke går på kompromis med kvalitet og kundeservice. Hjallerup VVS udfører almindelig VVS-arbejde, men som en del af Klimadan A/S, arbejder vi hver eneste dag for en grønnere verden med stort fokus på varmepumper.

Du bliver en del af afdeling Hjallerup, som ligger i Ravnstrup i Nordjylland. Hjallerupafdelingen er en stærk lokal spiller i Nordjylland med mange års erfaring med VVS og grønne energiløsninger. Klimadan A/S har hovedsæde i Ikast og har endnu en afdeling i Roskilde på Sjælland. Tilsammen udgør koncernen ca. 60 mand, lige fra montører og serviceteknikkerer, til salgsfolk og administrative medarbejdere. Klimadan koncernen er Danmarks største installatør af varmepumper. Vi er en virksomhed i konstant vækst og udvikling, så du vil blive en del af en, til tider, hektisk hverdag, hvor vi bestræber os på at blive, ikke blot Danmarks største, men Danmarks bedste.

Vi ser gerne at du taler og skriver dansk og at du har type-B kørekort til alm. bil. Hvis du har type-BE kørekort til trailer, så er det en fordel, men ikke et krav. Du behøver ikke nødvendigvis at være udlært svend, da vi ikke kun vurdere dig ud fra uddannelse, og bare rolig, vi skal nok lære dig op i vores løsninger, så du er klar til at yde kompetent service overfor vores kunder.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til afdelingsleder, Roland Skindbjerg, på: roland@hjallerupvvs.dk