Hvad betyder det, at jordvarme anlægges horisontalt?

Horisontalt i forbindelse med jordvarme handler om den måde, jordvarmeslangerne anlægges i jorden. Ved en horisontal jordvarmeinstallation lægges jordvarmeslangerne vandret under jorden.

Det stiller krav til arealet af dine udendørsarealer for, at din installation kan få energi nok til at opvarme din bolig. Horisontal jordvarmeinstallation er den traditionelle måde at anlægge jordvarme og kan bruges i langt de fleste tilfælde.

Horisontal jordvarme er generel billigere at anlægge end vertikal jordvarme. Typisk siges det, at horisontal jordvarme prismæssigt er faktor 1, spiral jordvarme er faktor 2 og lodret boring er faktor 5.

 

Ved horisontal jordvarmeinstallation gælder:

✓ Installationen er billigere i anlæg end vertikal jordvarme

✓ Det er en gennemtestet løsning

✓ Det er nemt at vedligeholde og inspicere, da slangerne kun ligger i 1-1,5 meters dybde

✓ Løsningen er oplagt, hvis du har større udendørsarealer omkring din bolig

✓ Løsningens effektivitet er afhængig af jordkvaliteten – herunder dens ledningsevne og varmekapacitet