Hyllegaard Høje – Danmarks hidtil største termonet med Klimadans varmepumper
I Hyllegaard Høje ved Hvalsø er visionen om bæredygtig og fælles energiforsyning blevet til virkelighed. Med Danmarks største termonet og varmepumper leveret af Klimadan får beboerne en fremtidssikret løsning, der kombinerer grøn energi, høj driftssikkerhed og lave omkostninger.
Behovet
Bebyggelsen Hyllegaard Høje ved Hvalsø på Sjælland er planlagt som seks bofællesskaber med i alt ca. 200 boliger. Udvikleren ønskede en bæredygtig og fremtidssikret energiløsning, der både kunne sikre lave driftsomkostninger og minimere klimabelastningen.
En fælles løsning for kollektiv opvarmning var derfor nødvendig – samtidig med at den skulle være fleksibel nok til at kunne implementeres trinvist, efterhånden som bofællesskaberne stod færdige.
Løsningen
Valget faldt på et termonet – Danmarks hidtil største – i kombination med varmepumper fra Klimadan.
-
Omkring 30 km jordslanger er nedpløjet på ca. 3 ha landbrugsjord og koblet til et fælles netværk.
-
Nettet kan forsyne samtlige 200 boliger, som etableres frem mod 2035.
-
Den første etape, bofællesskabet Sjællandsk Muld med 35 boliger, benytter decentrale Klimadan varmepumper installeret i teknikskure.
-
Hver enhed er udstyret med en 6 kW frekvensreguleret varmepumpe med 10 kW spidslast, hvilket giver høj driftssikkerhed og individuel varmefordeling.
-
Varmepumperne forsynes i videst muligt omfang med strøm fra solceller på fælleshusene.
Løsningen giver beboerne energieffektiv opvarmning, mulighed for fremtidig køling samt fuld integration med solenergi – alt sammen med en grøn profil og lav driftsøkonomi.
Processen
Projektet blev udviklet i tæt samarbejde mellem flere partnere: Hyllegaard Udvikling ApS, Sweco, WSP, Kuben Management, Snoldelev Entreprenørfirma, EBO Consult og Klimadan.
-
Klimadan har leveret og installeret varmepumperne samt indgået en serviceaftale med energifællesskabet, der driver anlægget.
-
Jordslangerne er nedpløjet i 120 cm dybde og forbundet til pumpehuset via hovedrør på Ø200 mm, som forgrener sig ud til de enkelte bofællesskaber.
-
Teknikskure er opført med egne sokler og BBR-numre for at sikre optimal drift, lavt støjniveau og korrekt afregning af elforbrug.
-
Anlægget kan udbygges etapevis, så hvert bofællesskab kan kobles på i takt med opførelsen – uden at kompromittere den samlede løsning.
Se mere om vores samarbejde og proces